Livsvarig livrente med depotsikring

Oprettelse

Du kan oprette en livsvarig livrente indtil 15 år efter, du har nået efterlønsalderen. Livrenten oprettes i Topdanmark.

Arbejdsgiverordning

Livrenten kan oprettes som en aftale med din arbejdsgiver, som så foretager indbetalingen på kontoen – uanset om arbejdsgiveren bidrager til livrenten eller ej.

Privattegnet ordning

En livsvarig livrente kan også oprettes som en privattegnet ordning, hvor du selv foretager indbetalingerne.

Indbetaling

Du kan indbetale af en eller flere gange. Der er intet loft over, hvor meget du kan indbetale.

Pristalsregulering

Du har mulighed for at aftale, at dine pensionsindbetalinger automatisk bliver pristalsreguleret, så din pensionsopsparing formentlig kan bevare sin købekraft.

Skattefradrag

Skattefradrag
Arbejdsgiver-
ordning
Ved en arbejdsgiverordning sker fradraget samtidig med indbetalingen via lønsedlen. Det lovpligtige arbejdsmarkedsbidrag bliver tilbageholdt på pensionsordningen.
Privattegnet
ordning

Ved en privattegnet ordning trækkes indbetalingerne fra på selvangivelsen.

Fordeling af skattefradrag – privattegnet ordning
Fordelingen af skattefradrag afhænger af, om aftalen om indbetaling løber i mere eller mindre end 10 år
10 år eller mereDe årlige indbetalinger kan fuldt ud anføres som fradrag på selvangivelsen
Mindre end 10 år
  1. Som hovedregel fradrages indbetalingerne i skat over 10 år med 1/10 hvert år 1).
  2. Hvis denne 1/10 udgør mindre end 46.000 kr. (2012), kan fradraget ”fyldes op” 2).
    Der kan aldrig fradrages mere, end der er indbetalt.
  3. Er du selvstændigt erhvervsdrivende, og de beregnede fradrag under pkt. a ikke overstiger 30 % af virksomhedens overskud før renter, kan du vælge et fradrag op til 30 % af virksomhedens overskud før renter. Hvis 30 % af virksomhedens overskud før renter er mindre end 46.000 kr. (2012), kan du altid vælge et fradrag på 46.000 kr. (2012).
  1. Eksempel: Et engangsindskud på 500.000 kr. kan trækkes fra med 50.000 kr. om året i 10 år.
  2. Eksempel: Et engangsindskud på 100.000 skal i henhold til regel 1 fradrages med 10.000 kr. pr. år i 10 år. Der må dog ”fyldes op”, således at fradraget bruges op over 3 år med 46.000 kr. hvert af de første 2 år og 8.000 kr. det 3. år.

Uden for den skattemæssige opgørelse

Afkastet af det opsparede beløb skal ikke medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

Udbetaling og skat/afgift
PensioneringLivrenten kan starte udbetaling, når du har opnået efterlønsalderen.
Livrenten udbetales i månedlige rater og fortsætter så længe, du er i live.
Umiddelbart før udbetalingstidspunktet kan du vælge, om der skal tilknyttes en:
  • garantiperiode, som sikrer udbetaling til dine efterladte ved din død
  • overlevelsesrente, som sikrer, at udbetalingen fortsætter til din ægtefælle ved din død.
Udbetalinger fra livrenten beskattes som personlig indkomst.
Dødsfald

Hvis du dør, inden udbetalingen af din livrente er begyndt, udbetales værdien af din opsparing uden om boet efter fradrag af 40 % statsafgift til den begunstigede, f.eks. din ægtefælle eller dine livsarvinger. Efter ønske kan ordningen dog også udbetales til boet. En ægtefælle/samlever kan også vælge, at beløbet i stedet skal udbetales i skattepligtige rater. Samme mulighed gælder, hvis livrenten udbetales til børn under 24 år.

Deludbetaling og ophævelse

Livrenten kan ophæves i opsparingsperioden – helt eller delvist – uden afgivelse af helbredsoplysninger. Du skal betale en afgift på 60 % til staten af det udbetalte beløb.

Placering af opsparingen

En livrente kan placeres i et

  • markedsrentemiljø, hvor du selv har indflydelse på, hvordan dine penge investeres. Du kan vælge mellem flere investeringsmuligheder, f.eks. investeringsafdelinger i Sydinvest.
  • gennemsnitsrentemiljø, hvor Topdanmark investerer din opsparing. Den rente, du får på din opsparing, kaldes depotrenten, og den vil være forholdsvis stabil. I gode år lægges der penge til side til dårlige år, og omvendt.

Overførsel

Livrenten kan overføres til et andet forsikringsselskab.

Kreditorbeskyttelse

Livrenten kan ikke overdrages til eje, sikkerhed eller på anden måde gøres til genstand for retsforfølgning fra kreditors side.

Hvis du kommer under konkurs, kan konkursboet forlange, at evt. uforholdsmæssige store indbetalinger i løbet af de sidste tre år – set i forhold til din formuestand – indbetales til konkursboet.

Pensionsafkastskat

Opsparing på livrente er underlagt reglerne om pensionsafkastskat. Pensionsafkastskatten udgør 15,3 % i 2012.


Kontakt Sydbank

Sparer du nok op?

Se, hvor meget du får ud af at komme tidligt i gang med pensionsopsparingen.

Se, om du sparer nok op

Hovedmenu


Hjælp Sitemap Søg Ordbog Vilkår Sites Job