Tab af erhvervsevneforsikring
Forsikringen som oprettes i samarbejde med Topdanmark, kan tegnes af alle mellem 18 og 60 år
Udløbsalder
Forsikringen skal udløbe senest i det år, du fylder 65. år. Og forsikringen skal løbe i mindst 5 år, hvis forsikringen skal udløbe, før du fylder 60 år.
Dækning
Forsikringen dækker, hvis du mister den generelle erhvervsevne, og dækker allerede med 50 % af dækningen ved 1/2-2/3 erhvervsevnetab. Er erhvervsevnetabet mindst 2/3, vil du få præmiefritagelse og den fulde dækning udbetalt. Det generelle erhvervsevnetab læner sig op ad alle beslægtede erhverv, og kan du evt. efter en omskoling passe et egnet erhverv, er den generelle erhvervsevne ikke nedsat.
Dækningsgrænser
- Årlig ydelse på 51.000 kr., kan tegnes uanset indtægt og civilstand
- Årlig ydelse over 51.000 kr. afhænger af indtægt og civilstand
Den årlige dækning kan maksimalt udgøre 500.000 kr. inklusive andre dækninger i Topdanmark og andre selskaber (invaliderente, erhvervsudygtighedsforsikringer, tjenestemandspension m.v.)
| Lønmodtagere | Årlig bruttoløn. |
| Selvstændige | Se afsnittet "Tilladt skønnet indtægt - selvstændige". |
| Halvprofessionelle sportsudøvere | Ved fastsættelse af størrelsen af indtjening medregnes ikke indtjening som sportsudøver, men alene indtjening fra supplerende erhverv. Har du ingen supplerende indtægt, kan du kun tegne en årlig dækning på op til 50.000 kr. |
| Selvstændige | Som fuldtidsbeskæftiget selvstændig kan din årlige indkomst ansættes skønsmæssigt til en indtægt, der svarer til, hvad du skal betale for en afløser. |
| Medhjælpende ægtefælle | Som fuldtidsbeskæftiget medhjælpende ægtefælle kan din årlige indkomst ansættes skønsmæssigt til en indtægt, der svarer til, hvad I skal betale for en afløser. Herefter vil du maksimalt kunne tegne den dækning, som din skønnede indtægt berettiger til. |
Ved en ønsket dækning på 250.000 kr. i Topdanmark kræves løndokumentation. Herudover kan Topdanmark kræve dokumentation efter behov. Som løndokumentation indsendes:
| Lønmodtagere | Sidste årsopgørelse. |
| Selvstændige erhvervsdrivende | Sidste 3 års opgørelser (den laveste lægges til grund) |
Skattekode
Forsikringen tegnes som udgangspunkt som skattekode 1, hvor du har fradrag for præmien, og udbetalingen beskattes som personlig indkomst. Forsikringen kan også tegnes som skattekode 7-ordning, dvs. at du ikke har fradrag for præmien, og at du ikke skal betale skat af evt. udbetalinger.
Indskud
Forsikringen kan ikke tegnes mod indskud – hverken helt eller delvist.
Krav til indbetaling
Den årlige indbetaling på pensionskontoen skal minimum udgøre 2 gange forsikringspræmie. For selvstændige afhænger kravet til indbetaling af, hvad indkomsten er skønnet til samt, hvornår forsikringen udløber.
| Skønnet årsindkomst | Udløb 60 år | Udløb efter 60 år |
| Op til 250.000 kr. | 0 % | 0 % |
| 250.001 kr. til 280.000 kr. | 5 % | 10 % |
| 280.001 kr. til 380.000 kr. | 10 % | 15 % |
| 380.001 kr. eller derover | 15 % | 20 % |
Rabat
Hvis du har anden ordning – ny eller bestående – og indbetaler mindst 5.000 kr. i præmie (excl. præmie til invaliderente/tab af erhvervsevneforsikring, men incl. kundegruppeliv), får du 20 % rabat på præmien.
Kundeforhold
Det er ikke et krav, at du har andre forsikringer i Topdanmark – hverken i skades- eller livsforsikringer.
Pligter
I forsikringstiden har du pligt til at underrette Topdanmark, hvis du ændrer erhverv og/eller daglige funktioner, og hvis din indtægt i mere end et år er faldet med mindst 30 % (gælder kun dækninger over 51.000 kr.).
Helbredsoplysninger
Du skal afgive helbredsoplysninger og i visse tilfælde tillige en helbredsattest.
Genkøb
Forsikringen kan ikke genkøbes.
Fripolice
Forsikringen kan ikke omskrives til fripolice, dvs. ved præmieophør bortfalder forsikringen.